Antimobbeprincip for Sønderbroskolen

Antimobbestrategi

På Sønderbroskolen har vi en antimobbestrategi, som betyder, at alle skal mærke, at mobning ikke accepteres.

Hvad forstår vi ved mobning?

Mobning er en persons eller gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne er tvunget til at opholde sig.

Hvad vil vi med vores mobbestrategi?

Vi ønsker at arbejde for at opbygge tolerante fællesskaber med plads til alle.
Vi ønsker en antimobbestrategi, som elever, forældre og personale kan bruge.

Hvad gør vi for at forebygge mobning?

Klasserne udarbejder hvert år klassens samværsregler. Disse skal være synlige i klasselokalet og formidles til forældrene.
Klassens trivsel skal være fast punkt på dagsordenen til forældremøder. • Tilgængelige voksne i pauserne.
Elever, pædagoger og lærere skal være opmærksomme på, om der er elever, som mistrives eller er udenfor det sociale fællesskab.
Trivsels- og inklusionsmedarbejdere kan efter behov indgå i forløb i klasserne, pauserne eller andet.
Skolens trivselsperson afvikler forebyggende trivselsindsatser i 1. årgang. • Den enkelte klasse kan have et trivselsbarometer, smileys eller andet. • Vi gennemfører den nationale trivselsmåling en gang årligt. Resultaterne behandles efterfølgende på teammøder.
Ved problemer involveres skolens trivselsperson.
For at give vores elever gode kompetencer ifm. deres færden på Internettet anvendes materialet ”Dit liv på nettet”. Her er en særlig indsats på 2., 4., 6. og 8. årgang. • Vi arbejder med teamet ”Alle har en ven”

Hvad gør vi, når mobning konstateres, og hvordan sikrer vi, at mobningen ikke gentager sig?

Teamet tager problemet op, når det opstår.
Der laves en analyse af sagen/situationen.
Berørte parter involveres (elever, klassen, forældre, personale, ledelse). Det er vigtigt med åbenhed og dialog, hvis der opstår mistrivsel. Det man ikke ved, kan man ikke gøre noget ved.
Involvering af forældre. Forældrene har et fælles ansvar for klassens generelle sociale trivsel og hinandens børn.
Udgangspunktet for håndtering af sagen/situationen er at det ikke er den enkeltes problem men et fælles problem, og der skal ske en ”mobilisering af det tavse flertal” blandt eleverne.
Skolens ressourcepersoner, skolepsykolog eller anden ressourceperson fra PPR inddrages efter behov.

Hvordan inddrager vi eleverne i arbejdet med at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning?

Udarbejdelse af samværsregler i klasserne og løbende evaluering af disse.
Klassemøder om mobning.
Elevrådet drøfter årligt hvordan det kan bidrage til arbejdet. Her kan elevrådet eksempelvis deltage i Red barnets kurser med fokus på området.

Hvordan inddrager vi forældrene i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning?

Via nyhedsbreve, forældremøder og den daglige kontakt mellem pædagoger/lærere og forældre.
Arrangementer for elever og forældre.
Via klasseforældrerådets involvering samt deltagelse i klasseforældrerådssamlinger som skolebestyrelsen afvikler.

Hvordan gør vi antimobbestrategien tilgængelig for alle?

Den skal være let tilgængelig på skolens hjemmeside og personalets fælles drev.
Forældrene skal orienteres om den på forældremøder.
Eleverne skal præsenteres for den ifm. udarbejdelse af klassereglerne.

Digital mobning.

Hvad forstår vi ved digital mobning?

Begrebet digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende eller ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for gennem sociale medier. Digital mobning adskiller sig fra den traditionelle mobning på følgende punkter:

Der er en vis anonymitet ved de sociale medier, der skaber stor usikkerhed blandt eleverne, idet man ofte ikke kender afsenderen.
Den digitale mobning kan stå på 24 timer i døgnet og er ikke begrænset til kun at forekomme i skolegården i skoletiden.
Eksponeringen af den digitale mobning er særlig problematisk, fordi man ikke ved, hvor mange der har set de krænkende kommentarer eller billeder, og fordi man ikke altid kan slette dem igen.

Hvordan forebygger vi digital mobning?

For at forebygge digital mobning skal der opbygges trygge, tolerante fællesskaber uden for de sociale medier. Samtidigt skal vi styrke elevernes digitale dannelse, særligt ift. de etiske dilemmaer, de kan støde på og på fornuftig færdsel i det digitale rum. I det daglige og øvrige arbejde med trivsel, har vi derfor for øje at give eleverne kompetencer til at færdes sikkert på nettet, og til at skelne mellem, hvad der er i orden, og hvad der ikke er i orden i den digitale kommunikation. Til dette anvendes bl.a. materiale fra:

Red Barnet
Det Kriminalpræventive Råd
EMU - Danmarks Læringsportal
Børns Vilkår
Dansk center for undervisningsmiljø (dcum)
Børnerådet
Alle for en mod mobning

Derudover arbejdes der fast forebyggende på skolen med materialet ”Dit liv på nettet” på 2., 4., 6. og 8. årgang. Dit Liv på Nettet er et lettilgængeligt undervisningsmateriale til både elever og forældre. Materialet, som består af film, cases, fakta og historier fra det virkelige liv, har til hensigt at få eleverne til at reflektere over deres handlinger på nettet. Eleverne skal tage stilling til etiske dilemmaer, som er tematiseret efter de forskellige alderstrin. På 7. årgange gøres der ligeledes brug af UngAalborgs tilbud om ung til ung undervisning fra de Sociale Medieambassadører.

Hvad gør vi, hvis en elev udsættes for digital mobning?

Teamet tager problemet op, når det bliver bekendt med problemet.
Der laves en analyse af sagen/situationen.
Berørte parter involveres (elever, klassen, forældre, personale, ledelse). Det er vigtigt med åbenhed og dialog, hvis der opstår mistrivsel. Det man ikke ved, kan man ikke gøre noget ved.
Involvering af forældre. Forældrene har et fælles ansvar for klassens generelle sociale trivsel og hinandens børn.
Udgangspunktet for håndtering af sagen/situationen er at det ikke er den enkeltes problem men et fælles problem, og der skal ske en ”mobilisering af det tavse flertal” blandt eleverne.

Ikrafttræden april 2008. Revideret ved skolebestyrelsen d. 8/9-10. april 2008.
Revideret ved skolebestyrelsen d. 8/9-10. Revideret 11. oktober 2017