Værdiregelsæt

• Sønderbroskolen vil være en skole for alle børn i skoledistriktet, hvor der er en høj grad af trivsel, rummelighed, mangfoldighed, og hvor fællesskabet er omdrejningspunktet for den gode skoledag.
• Sønderbroskolen vil være en skole, hvor fagligheden prioriteres højt, således at der i alle fag kan måles fremgang for den enkelte elev, og hvor alle møder hinanden med et anerkendende og ressourceorienteret menneskesyn med tro på, at alle gør det bedste, de kan.
• Sønderbroskolen er en skole, hvor elevernes kulturelle forskellighed betragtes som en styrke, og hvor forskellighed ses som en ressource i arbejdet med at skabe gode og inkluderende fællesskaber.
• Sønderbroskolen vil være en skole, hvor der er et positivt og åbent samarbejde med hjemmene omkring børnene. Forældrene skal være velorienterede om skolens daglige virke, have tillid til skolen samt være aktive i samarbejdet om børnenes undervisning og opdragelse. Kommunikation er et centralt omdrejningspunkt i samarbejdet, og vi arbejder ud fra, at “det, vi ikke ved, kan vi ikke gøre noget ved”.
• Sønderbroskolen vil være en skole, hvor alle såvel elever som personale hver dag har glade og positive oplevelser. Alle skal føle sig respekteret og have indflydelse på egen dagligdag. Samtidig er det et krav, at alle taler til hinanden i et ordentligt sprog, og at vi møder hinanden med en anerkendende og positiv tilgang.
• Sønderbroskolen vil være en skole, hvor der arbejdes med udviklingen af den demokratiske bevidsthed. Alle har ret til at blive hørt samt pligt til stillingtagen og ansvarlighed, og hvor fællesskaber styrkes gennem aktiv deltagelse.
• Sønderbroskolen vil være en skole, hvor bevægelse er en central del af hverdagen. “Bevægelse i centrum” er en del af skolens profil og understøtter både læring, trivsel og fællesskaber, så eleverne oplever at bruge kroppen aktivt i både undervisning og fælles aktiviteter.

Ordensregler for Sønderbroskolen
Respekt og ansvarlighed 

• Alle elever og voksne behandler hinanden med respekt – både i tale, handling og online.
• Elever og voksne passer i fællesskab på skolens bygninger, inventar og materialer. Skader anmeldes straks til en ansat på skolen.
• Elever tager ansvar for deres egen opførsel og bidrager til et trygt og rart skolemiljø ved at sige fra over for ubehagelig adfærd

Fællesskab og inklusion

• På Sønderbroskolen passer vi godt på hinanden, og alle bidrager til et trygt fællesskab.
• Alle deltager i fællesaktiviteter og viser respekt for hinandens forskelligheder – uanset køn, identitet, kultur eller evner.
• Mobning og vold – fysisk eller digitalt – accepteres ikke. Skolen har en fælles antimobbestrategi. Mobning, vold eller eksklusion meldes straks til en ansat på skolen. 
• Det fælles sprog på Sønderbroskolen er dansk.

Trivsel og undervisningsmiljø 

• Alle møder til tiden, er forberedte og gør deres bedste i undervisningen.
• Der skal være arbejdsro og fokus i undervisningen – alle har ret til at lære uden forstyrrelser.
• Sønderbroskolen er som udgangspunkt mobilfri i både skoletid, frikvarterer og DUS.
  Der henvises til skolens princip for mobile enheder.
• Elever skal følge voksens anvisninger.

Pauser

• Der er udeordning for 0.-6. klasse.
  Gældende for 0.-3. kl: Der spises (voksne spiser med) med børnene i klassen i 15 min i frokostpausen.
  Gældende for 4.-6. kl.: Der spises (voksne spiser med) med børnene i klassen i 10 min i frokostpausen.
• Fra 7.-9. klasse må man være inde, ligesom man må forlade skolen i pauserne.

Erstatning og forsikring

• Hvis en elev med vilje eller ved uforsvarlig adfærd ødelægger noget, er eleven og forældrene erstatningsansvarlige efter gældende regler.
• Skolen har ikke ansvar for personlige værdigenstande, som elever medbringer.

Konsekvenser 

• Der tages udgangspunkt i dialog og pædagogiske tiltag. Alvorlige eller gentagne overtrædelser kan medføre sanktioner, som fastsættes af ledelsen
• Hvis ordensreglerne ikke overholdes, vil skolen handle i overensstemmelse med Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen.
  
  Følgende sanktioner kan bringes i anvendelse, hvis det vurderes nødvendigt under hensyn til eleven selv, undervisningen eller fællesskabet: 
  1. Praktiske opgaver, eftersidning i op til 1 time, udelukkelse af arrangementer, ture ud af huset og sociale arrangementer mv. Hvis eleverne ikke overholder reglerne i princippet for mobile enheder, kan skolen inddrage mobiltelefonerne resten af dagen. Disse kan efterfølgende afhentes af eleven eller forældrene på skolens kontor. Ved gentagne tilfælde kontaktes forældrene og den mobile enhed skal evt forblive hjemme i en periode. 
  2. Overførsel til anden undervisning på skolen i enkelte timer eller resten af skoledagen
  3. Omgående udelukkelse for resten af skoledagen
  4. Udelukkelse fra undervisningen i op til 10 dage inden for samme skoleår
  5. Overflytning til en parallelklasse på samme afdeling ved samme skole
  6. Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden skole i kommunen.
  Punkt 6. kan kun komme i spil ved inddragelse af skolechefen i Aalborg kommune

Antimobbestrategi 

• På Sønderbroskolen har vi en antimobbestrategi, som betyder, at alle skal mærke, at  mobning ikke accepteres. 

Hvad forstår vi ved mobning?

• Mobning er en persons eller gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en  enkelt person på et sted, hvor denne er tvunget til at opholde sig. 

Hvad vil vi med vores mobbestrategi? 

• Vi ønsker at arbejde for at opbygge tolerante fællesskaber med plads til alle.
• Vi ønsker en antimobbestrategi, som elever, forældre og personale kan bruge. 

Hvad gør vi for at forebygge mobning? 

• Klasserne udarbejder hvert år klassens samværsregler. Disse skal være synlige i  klasselokalet og formidles til forældrene.
• Klassens trivsel skal være fast punkt på dagsordenen til forældremøder. • Tilgængelige voksne i pauserne.
• Elever, pædagoger og lærere skal være opmærksomme på, om der er elever,  som mistrives eller er udenfor det sociale fællesskab.
• Trivsels- og inklusionsmedarbejdere kan efter behov indgå i forløb i klasserne,  pauserne eller andet.
  Skolens trivselsperson afvikler forebyggende trivselsindsatser i 1. årgang. • Den enkelte klasse kan have et trivselsbarometer, smileys eller andet. • Vi gennemfører den nationale trivselsmåling en gang årligt. Resultaterne behandles  efterfølgende på teammøder.
• Ved problemer involveres skolens trivselsperson.
• For at give vores elever gode kompetencer ifm. deres færden på Internettet anvendes  materialet ”Dit liv på nettet”. Her er en særlig indsats på 2., 4., 6. og 8. årgang.  • Vi arbejder med teamet ”Alle har en ven” 

Hvad gør vi, når mobning konstateres, og hvordan sikrer vi, at mobningen ikke  gentager sig? 

• Teamet tager problemet op, når det opstår.
• Der laves en analyse af sagen/situationen.
• Berørte parter involveres (elever, klassen, forældre, personale, ledelse). Det er vigtigt  med åbenhed og dialog, hvis der opstår mistrivsel. Det man ikke ved, kan man ikke gøre  noget ved.
• Involvering af forældre. Forældrene har et fælles ansvar for klassens generelle sociale  trivsel og hinandens børn.
• Udgangspunktet for håndtering af sagen/situationen er at det ikke er den enkeltes  problem men et fælles problem, og der skal ske en ”mobilisering af det tavse flertal”  blandt eleverne.
• Skolens ressourcepersoner, skolepsykolog eller anden ressourceperson fra PPR  inddrages efter behov. 

Hvordan inddrager vi eleverne i arbejdet med at fremme den sociale trivsel og  modvirke mobning? 

• Udarbejdelse af samværsregler i klasserne og løbende evaluering af disse.
• Klassemøder om mobning.
• Elevrådet drøfter årligt hvordan det kan bidrage til arbejdet. Her kan elevrådet  eksempelvis deltage i Red barnets kurser med fokus på området. 

Hvordan inddrager vi forældrene i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og  modvirke mobning? 

• Via nyhedsbreve, forældremøder og den daglige kontakt mellem pædagoger/lærere og  forældre.
• Arrangementer for elever og forældre.
• Via klasseforældrerådets involvering samt deltagelse i klasseforældrerådssamlinger som  skolebestyrelsen afvikler. 

Hvordan gør vi antimobbestrategien tilgængelig for alle? 

• Den skal være let tilgængelig på skolens hjemmeside og personalets Intranet.
• Forældrene skal orienteres om den på forældremøder.
• Eleverne skal præsenteres for den ifm. udarbejdelse af klassereglerne 

Digital mobning.  

• Hvad forstår vi ved digital mobning?  
• Begrebet digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende eller ekskluderende  handlinger, som børn og unge udsættes for gennem sociale medier. Digital mobning  adskiller sig fra den traditionelle mobning på følgende punkter:  
• Der er en vis anonymitet ved de sociale medier, der skaber stor usikkerhed blandt  eleverne, idet man ofte ikke kender afsenderen.
• Den digitale mobning kan stå på 24 timer i døgnet og er ikke begrænset til kun at  forekomme i skolegården i skoletiden.
• Eksponeringen af den digitale mobning er særlig problematisk, fordi man ikke ved, hvor  mange der har set de krænkende kommentarer eller billeder, og fordi man ikke altid kan  slette dem igen.  

Hvordan forebygger vi digital mobning? 

For at forebygge digital mobning skal der opbygges trygge, tolerante fællesskaber uden  for de sociale medier. Samtidigt skal vi styrke elevernes digitale dannelse, særligt ift. de  etiske dilemmaer, de kan støde på og på fornuftig færdsel i det digitale rum. I det  daglige og øvrige arbejde med trivsel, har vi derfor for øje at give eleverne kompetencer  til at færdes sikkert på nettet, og til at skelne mellem, hvad der er i orden, og hvad der  ikke er i orden i den digitale kommunikation. Til dette anvendes bl.a. materiale fra:

• Red Barnet
• Det Kriminalpræventive Råd
• EMU - Danmarks Læringsportal
• Børns Vilkår
• Dansk center for undervisningsmiljø (dcum)
• Børnerådet
• Alle for en mod mobning  

Derudover arbejdes der fast forebyggende på skolen med materialet ”Dit liv på nettet”  på 2., 4., 6. og 8. årgang. Dit Liv på Nettet er et lettilgængeligt undervisningsmateriale til  både elever og forældre. Materialet, som består af film, cases, fakta og historier fra det  virkelige liv, har til hensigt at få eleverne til at reflektere over deres handlinger på  nettet. Eleverne skal tage stilling til etiske dilemmaer, som er tematiseret efter de  forskellige alderstrin. På 7. årgange gøres der ligeledes brug af UngAalborgs tilbud om  ung til ung undervisning fra de Sociale Medieambassadører.

Hvad gør vi, hvis en elev udsættes for digital mobning? 

• Teamet tager problemet op, når det bliver bekendt med problemet.
• Der laves en analyse af sagen/situationen.  
• Berørte parter involveres (elever, klassen, forældre, personale, ledelse). Det er vigtigt  med åbenhed og dialog, hvis der opstår mistrivsel. Det man ikke ved, kan man ikke gøre  noget ved.  
• Involvering af forældre. Forældrene har et fælles ansvar for klassens generelle sociale  trivsel og hinandens børn.  
• Udgangspunktet for håndtering af sagen/situationen er at det ikke er den enkeltes  problem men et fælles problem, og der skal ske en ”mobilisering af det tavse flertal”  blandt eleverne.