Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Sønderbroskolen: Bevægelse i Centrum
Mobil menu

Princip for faglige og sociale fællesskaber

Princippets ordlyd

På Sønderbroskolen ønsker vi, at børnene oplever, at de har nogle gode faglige og sociale fællesskaber. Vi ønsker at skabe en fælles kultur, hvor man uanset baggrund, mødes i et skolefællesskab, der understøtter børnenes faglige og sociale trivsel både i og uden for klasserne.

De faglige og sociale fællesskaber skal bygges på et fundament af forståelse for og viden om de mange kulturer og traditioner, der mødes i fællesskabet og de skal kunne inkludere alle, uanset hvilken kulturel baggrund man kommer med.

Faglige og sociale fællesskaber skabes ved aktiv deltagelse og initiativ fra både skole, forældre og børn - og vi ønsker at alle gør deres bedste for at bakke op om dette.

Skolens ansvar

  • Skolen arbejder for, at forældrene bliver bevidste om, at deres engagement og opbakning i forhold til barnets skolegang er vigtig for barnets læring og trivsel. ● Skolen sikrer afholdelse af arrangementer, møder og tiltag, der understøtter forældrenes viden om, hvordan de kan støtte deres barns læring i skolen bl.a.  ved aktiviteter uden for skoletiden.

  • Skolen planlægger sociale og faglige arrangementer, så flest mulige forældre kan deltage.

  • Skolen arbejder for og inddrager i så høj grad som muligt forældre og børn i planlægning af aktiviteter og arrangementer, der understøtter faglige og sociale fællesskaber 

  • Skolen arbejder for, at der er nogle gode faglige og sociale fællesskaber for eleverne i klasserne og på skolen generelt.

Forældrenes ansvar

  • Forældrene støtter op om deres barns læring i videst muligt omfang i såvel skoletiden som i fritiden. Dette betyder, at forældrene skal sikre, at børnene er undervisningsparate, og klar til skoledagen. 

  • Forældrene bakker op om et godt forældre fællesskab, både på klasseniveau og på tværs af årgange 

  • Forældrene tager medansvar for det sociale fællesskab, ved at sørge for at alle elever så vidt muligt får mulighed for at deltage i private arrangementer som f.eks. fødselsdage, legeaftaler og klassefester. Forældrene er med til at lave fælles regler for klassen, der sikrer at ingen udelukkes fra fællesskabet

Elevens ansvar

Eleverne er aktive medskabere af det gode fællesskab. Alle har ansvar for og  tage initiativ til at opbygge og værne om fællesskabet. Det betyder:

  • Eleven gør sig umage for at arbejde sammen med alle

  • Eleven bidrager aktivt til klassens fælles regler for timerne og pauserne

 

 

Vedtaget i skolebestyrelsen d. 19.05.2021