Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Sønderbroskolen: Bevægelse i Centrum
Mobil menu

Referat fra den 25. august 2021

Dagsorden og referat fra skolebestyrelsesmøde onsdag d. 25. august 2021 kl. 17.00-19.00.

 

Dagsorden og referat.

1. Ny folder til klasseforældrerådet v. Lisbeth.

Præsentation af revideret folder og tilbagemelding ift. evt. rettelser.

Folderen udsendes senest fredag d. 20/8 af Lisbeth

AD1:

Lisbeth orienterer om arbejdet med den nye folder. Den tilrettes ud fra bestyrelsens kommentarer blandt ved følgende punkter

  • på side 4 ift. arrangementer: det er for alle forældre

  • i stedet for at princippets ordlyd fylder, lægges et link ind

  • under aktiviteter - et forslag kunne være ture ud og se hinanden konkurrere

  • under pinde 1-9: de punkter, der hører til hhv “debat” og “arrangementer” flyttes til de retvisende overskrifter

 

2. Skolestart – status på antal klasser og nye lærere v. teamledelsen.

Orientering

AD 2:

Steffen orienterer om, at vi er to-sporede på næsten alle klassetrin, og hvad elevtallet betyder for ressourcetildelingen og fordeling af ressourcer. Vi har flere store klasser, hvor vi forsøger at prioritere både størrelsen på klasserne og også klasser, hvor der er børn med særlige behov. Skoleåret er startet rigtig godt op. Der er god stemning, og det er synligt, at der arbejdes med klasserumsledelse, læringsrum og anderledes møbler. Vi ser både glade børn og medarbejdere.

Drøftelse af generelt fokus på ergonomiske forhold, forebyggelse af skader og møbler der tilpasses klassens og enkelte børns behov.

 

3. Præsentation af årshjul for 2021/22 v. Haukur.

Kort præsentation af forslag til årshjul og evt. justering af forslaget.

Forslag til årshjul 2021/22 er vedlagt som bilag.

AD 3:

Det besluttes, at der laves et årligt forældrearrangement, som afholdes i november. Første møde i arbejdsgruppen er i juni. Nuværende arbejdsgruppe arbejder videre på næste arrangement. SH skriver ændringer ind.

 

4.

 Høringssvar omkring den ændrede to-sprogsmodel v. Karina, Haukur og Steffen.

Præsentation og drøftelse af det udarbejdede høringssvar.

Steffen sender forslag til høringssvar ud senest mandag d. 23/8.

AD 4:

Bestyrelsen kommenterer på høringssvaret: Det er et super fint høringssvar, som der er stor tilslutning og opbakning til. Det er godt, at fagpersoner er inddraget i processen, da dette kvalificerer høringssvaret. Bestyrelsen tilkendegiver, at det er rigtig fint, at vi tilbyder at uddybe vores høringssvar ved personligt fremmøde.

 

 

5. Erfaringer fra Coronaperioden og øget frihedsgrader v. Haukur og Steffen.

Med udgangspunkt i udsendte video og materiale skal vi drøfte, hvordan vi arbejder med den af skoleudvalget stillede opgave. Som forberedelse til punktet bedes I have set videoen med Mads Jørgensen. Den er sendt ud onsdag d. 11. august. 

AD 5.

Steffen orienterer om forvaltningens beslutninger og hvordan dette påvirker os. Vi drøfter de enkelte punkter:

  • Kvalitetsrapport: Dette fortsætter i Aalborg kommune

  • Linjefagsdækning: På Sønderbroskolen tænker vi stadig linjefagsdækning ind ift fagfordelingen.

  • Konvertering af UUV til to-lærerordning: Vi har i forvejen bundet UUV timer som er konverteret til ATK. Vi har også konverteret de timer vi har haft mulighed for til to-lærerordning - så vi har få timer, som vi kan ændre på fremover: Det er således kun på mellemtrinnet og i overbygningen vi kan kigge på mulighederne.

  • Elevplaner:  Ledelsen vil gerne fastholde arbejdet med elevplanen. Vi er i gang, og vi kan se, at MinUddannelse er en platform, som kan understøtte dette, og som vi i forvejen benytter, og ved at arbejde med elevplaner, der giver mening. Dette punkt drøftes med mange vinkler, spørgsmål og tilkendegivelser:

Der er forældre, der ønsker elevplaner, herunder med henblik på at kunne følge og beskrive elevernes progression i læringen og som forberedelse til skolehjemsamtaler.

Forældrene sætter pris mødet med lærerne og den fælles dialog - så formålet med, at lærerne bruger tid på at udarbejde elevplanen, skal være skarpt og give mening. Forældrene ønsker, at de gode samtaler og muligheden for at møde lærerne er prioritet frem for, at der bruges tid på at udarbejde papirer, der reelt ikke bruges. Der er ønske om, at forældre gerne vil mødes med andre lærere end blot dansk og matematik.

Det besluttes, at vi kører videre med elevplanerne i den form, det er fremlagt. Vi har et PU møde d 8/9 21, hvor vi igangsætter processen - vi inddrager forældrene i arbejdet med, hvordan elevplanerne giver mening for forældrene.

Bestyrelsen skal muligvis sætte princip for skolehjemsamarbejde på dagsorden igen, med særlig fokus på hvordan vi afholder skolehjem mm.

De principper som skoleforvaltningen opfordrer til vi arbejder med sættes på dagsordenen af Steffen og Haukur.

 

6. Holddeling og differentiering.

Dette punkt sættes på dagsorden til næste møde. Drøftelse af ønsker til processen. Skal der evt. inviteres lærere med til at lave en præsentation af nuværende praksis og overvejelser.

 

AD 6:

Forældregruppen vil gerne styrke fællesskaber og fornemmelsen af at være en årgang og ikke blot en klasse, ved at der laves holddeling og differentierede grupper på tværs af alle klasser på en årgang. Værdien af den mangfoldige elevgruppe må gerne sættes i spil.

Punktet kommer på mødet i september.

 

 

7. Meddelelser.  

Elevrådet

Medarbejderne

Ledelsen

 

AD 7:

Øvrige:

  • Spørgsmål vedr udearealer og børnehaven: Skolen har fået en lille del af vores arealer tilbage. Steffen sender det seneste overblik fra Thomas West til bestyrelsen. Der har ikke været flere møder.

  • Forespørgsel på om vi fortsat kan stille sprit til rådighed. Jesper er ved at undersøge muligheder. Ledelsen tager en drøftelse og melder generelle opfordringer ud på skolen.

  • Der tages fælles billede af bestyrelsen på september mødet - derefter skrives ud med hvem vi er og hvilke klasser de enkelte medlemmer tilhører

 

Ledelsen:

  • Vedr. måltidspolitik: Steffen sender materiale ud

  • Vedr invitation til temaeftermiddag for bestyrelsesmedlemmer: invitationer er sendt ud

  • Der samles op på budget på et af de kommende møder

 

8. Kommende møde

  • Budgetforslag for skoleåret 2021/22

  • Holddeling og differentiering på tværs af klasserne i overbygningen

  • Rundvisning og præsentation af nye læringsmiljøer