Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Sønderbroskolen: Bevægelse i Centrum
Mobil menu

Skole-socialrådgiver

Alle folkeskoler i Aalborg Kommune har tilknyttet en skolesocialrådgiver. Skolesocialrådgiveren er med til at styrke den tidlige og forebyggende indsats, så elever i faldende trivsel og/eller med begyndende fravær støttes så tidligt som muligt.

Skolesocialrådgiveren indgår i det tværfaglige samarbejde på skolen på lige fod med skolens psykolog, sundhedsplejerske og uddannelsesvejleder mv.

Jeg skal som skolesocialrådgiver i samarbejde med skolens medarbejdere støtte, råde og vejlede familier, der af forskellige årsager står i en vanskelig situation.

Som skolesocialrådgiver kan jeg inddrages, hvis en elev, forældre eller lærere oplever vanskeligheder, der har indflydelse på barnet eller den unges trivsel og udvikling i skolen. Det kan f.eks. være, hvis en elev har mange konflikter, megen fravær eller ved forandringer i familien.

Skolens ledelse, lærere/pædagoger og forældre kan sammen beslutte, at jeg deltager i et møde, hvor vi sammen kan afklare, hvilken situation eleven og familien står i, og pege på løsninger der kan skabe positive forandringer.

Herudover kan jeg være med til at understøtte samarbejdet mellem familiegruppe, skole og forældre, hvis der er brug for en kontakt hertil. Jeg kan også guide videre til andre offentlige eller frivillige tilbud.

Forældre kan også kontakte mig direkte og lave aftale om råd og vejledning om feks dagligdagsstruktur, konflikter, fravær og andet. Jeg har også mulighed for at komme på hjemmebesøg, hvis det ønskes. 

Træffetider på Sønderbroskolen: hver mandag og tirsdag (i ulige uger) 
Udenfor træffetiden på skolen kan jeg kontaktes på Aula, mail eller på mobil. 

Sabina Skole-socialrådgiver

Sabina Christensen

Tlf.nr.: 2056 0839
Sabc-jv@aalborg.dk